Hrachia Adjarian Hrač'eay Ačaṙean; Հրաչյա Աճառյան Hrač'ya Ačaṙyan; 8 marts 1876 - April 16, 1953) var en armensk lingvist, etymologist, filolog, professor, Akademisk af armensk Academy of Sciences, medlem af fransk Linguistic Association, og tjekkoslovakiske Institut for orientalske studier.

Han studerede ved Sorbonne med Antoine Meillet og Strasbourg universiteter. Acharian arbejdede som lærer i Ejmiatsin Gevorkian seminar, Shushi og Teheran. En overlevende fra det armenske folkedrab, kom han til Jerevan i 1923, hvor han underviste fremmedsprog, sammenlignende grammatik og historie af det armenske sprog på Yerevan State University, hvor han headede en stol. Han er forfatter til mere end 200 videnskabelige publikationer om Armenology, armensk sprog og orientalske sprog.

Den armenske stat Institut for Lingvistik er opkaldt efter ham.

Biografi

Acharian blev født den 8. marts, 1896 in den Samatya nabolaget i Konstantinopel, Osmanniske Rige. Hans far var en skomager.

Når Acharian endnu ikke var et år gammel, havde han en ulykke. I en solrig dag, hans mor tog ham og gik med ham til parken. Drengen stirrede på solen, og så pludselig brast i gråd. Hans mor straks tog ham hjem, gik i panik, baby græd hele natten, og næste morgen kunne han ikke åbne sine øjne. Læger gjort en stor indsats, men hans venstre øje forblev blinde for resten af ​​hans liv.

Men dette ikke forhindre ham i at blive en berømt lærd og forfatter af snesevis af multi-volumen studier.

Lidt Hrachia var endnu ikke syv år gammel, da hans far tog ham med til den armenske School, hvor han afslørede sin sproglige evner: drengen studerede armenske, fransk og tyrkisk, og i to år studerede hele skolen kurset. Så på 9, Hrachia Acharian deltog Sahakian Skole og i fire år han dimitterede med udmærkelse. Efter Sahakian School Acharian deltog i Getronagan School, efterfulgt af års studier ved Sorbonne og University of Strasbourg, hvor han studerede moderne sprog, og også blev kendt for sin enestående forskning på området Armenology.

Karriere og kærlighed

Efter mange års uddannelse, Hrachia Acharian arbejdede som lærer i Ejmiatsin, og senere i Shushi, hvor han mødte sin kommende kærlighed - den smukke Arusyak. De elskede hinanden oprigtigt. Hverken den første verdenskrig, og heller ikke det armenske folkemord, eller de mange års vandring, var i stand til at adskille Hrachia og Arusyak. Sammen med 600 armeniere, de mirakuløst overlevede massakren på Shemakha, med Arusyak flytter til Tabriz. Også i 1923 har allerede fremragende pædagog og videnskabsmand, modtaget en invitation fra myndighederne sovjetiske Armenien og hans kone bor i Jerevan, hvor han skulle undervise på Jerevan Statsuniversitet. I de næste 30 år var Jerevan Statsuniversitet for en stor videnskabsmand, som hans hjem.

Overlevede et af sine breve, skrevet i 1924 fra en af ​​de persiske slægtninge til sin kone, hvor Acharian skrev at tilfreds med sit liv. Og i 1925, i et brev til den samme person, Hrachia Acharian rapporterer død hans kone, hans Arusyak. Efter døden af ​​sin kone Acharian ændret sig dramatisk, og det bekymrede hans venner. De rådede ham til at gifte sig, men den 60-årige Acharian først ønskede ikke at engang høre om det. Men efter nogen tid giftede han en af ​​sine elever - Sophiko som spillede en vigtig rolle i hans skæbne. De Acharians sammen udholdt deres skæbne.

Arrest

I 1937, under den store udrensning, mange prominente intellektuelle over hele landet, der blev angivet som "nationalister", "fjender af nationen", "spioner" blev arresteret, skudt og sendt i eksil. Hrachia Acharian blev heller ikke gå glip af. Beslutningen om at anholde Hrachia Acharian blev lavet af en junior løjtnant af KGB i 18 September 1937 så godt. I 29 September 1937 blev han arresteret. Professoren blev beskyldt for at være en engelsk bosiddende i sovjetiske Aserbajdsjan og en spion opererer ved University of kontrarevolutionære gruppe af professorer. Akademiske tre gange blev taget til forhør og slået, mens forsikre ham, at hvis han indrømmede sin "skyld", og underskrive en opdigtet sag har derefter et par dage blevet frigivet. Drevet til fortvivlelse, brudt af tortur, en videnskabsmand under diktat af investigator skrev en erklæring henvendt til lederen af ​​NKVD, som anerkender alle, hvad han var anklaget. Hans skrivemaskine og manuskripter blev konfiskeret, og dørene af værelser i lejligheden forseglet. Hrachia Acharian, Sophiko og husholderske Palina fik lov til at forblive i køkkenet. Emne beslaglægges Acharian manuskript forblev i stuen. Fru Sophiko og Pauline tænkt over, hvordan at gemme disse uvurderlige værker af Acharian. De besluttede at tage et lille vindue i køkkenet til stuen. Hustru Acharian, Sophiko eller anden måde klemt ind i den og gjorde en del af materialerne. De havde imidlertid sikkert skjult, og det hjalp sin bror, hendes mor - han foldede sine dyrebare håndskrifter i en jern kasse og begravet under et træ i Butaniya haven Nor. I to år er ikke vandes dette træ - pludselig forkælet papirer

Om, hvordan investigator Kirakosov formået at "snuppe" fra Acharian dette vidnesbyrd, fortalte senere cellekammerater Rooks. Når en af ​​interrogator sagde Acharian, at han er tysk, fransk, engelsk, japansk og tyrkisk spion, så svarede han: "Hvis der findes sådanne dumme mennesker, der tror, ​​at en videnskabsmand, den armenske lingvist, kunne være en spion, og hvis sådan en løgn kan hjælpe din karriere, du skriver -. Jeg underskrive det Men hvad jeg, en armensk lærd Acharian - Tyrkisk spion - det er komplet nonsens, uden fortilfælde uhyrlige fornærmelse, og selv om jeg izrezhut i stykker, jeg stadig ikke anerkender, at injurier, og jeg er sikker på, at enhver har ikke mistet deres værdighed armenske vil fortælle dig noget samme! "

For disse ord slog en efterforsker af de svage og hjælpeløse gamle mand i ansigtet. Acharian bakke ham i ansigtet og foragtelig tilføjede: "Ja, det er fantastisk heltemod for en ung, stærk fyr til at ramme den syge gamle mand .."

Under den efterfølgende afhøring, idet investigator, undladt at vriste fra Acharian bekendelse, sat ud en brændende cigaret på hans pande professor så godt. Derefter brutalt slog en gammel mand, så han ikke kunne gå op til kameraet, og måtte trække vagter. Det var efter denne helt udmattet og havde mistet håbet videnskabsmand anklagede selv, "bekender", der i august og september 1915 tjente som en revolutionær kraft Baku som agent for efterretningstjenesten, samt det faktum, at under interviewene på universitetet lod sig nationalistiske og anglofil udtryk. Men trods de løfter, selv efter "frivillig anerkendelse" sag Acharyan er ikke blevet kigget efter et par dage, og et halvt år. Den ret idømte ham til seks års fængsel. Bedraget af Acharyan og kunne kun sige: "Det er din retfærdighed?".

På grund af en kombination af omstændigheder, Hrachya Acharyan afholdt i fængsel for hele to år, og den 19. december 1939 og han blev løsladt "for manglende corpus delicti". Han genvandt positionen og rettigheder. Han vendte tilbage til universitetet.

Ifølge historier datter Acharyan, Knarik, hendes far var en dybt religiøs mand. Det er kendt, at han bad fire gange om dagen, og ikke at glemme, at dette er en bøn i træk, efter hver knude er et af hjørnerne af et lommetørklæde.

Døden

I 1950'erne var den mest rolige overlevende lidelse videnskabsmand. Indtil sin død Acharyan underviste på universitetet. 16. april som sædvanlig kom Acharyan til foredraget, afholdt et kursus for det persiske sprog, gik hjem, glatbarberet, spiste middag med gusto og tilfredshed, fortalte sin kone: "Sophiko, jeg er glad Gudskelov, min kone. er sundt, hans datter godt, jeg i dag også var i stand til at gå på universitetet, og klasser var en succes Det vigtigste, jeg har afsluttet min, levede 77 år -. to magiske tal i træk, har haft alle set de dage, vi drømmer om. Og nu til mig er det hele. "

Det var de sidste øjeblikke af liv i den store videnskabsmand. Den dag han købte hans kone og datter billetter til operaen Almast. At se dem i teatret, kyssede dem og trykkede til sit bryst. Hjemkomsten, de fandt ham sprawled i sin stol: hans øjne var lukkede, hans venstre hånd under hans hoved, og retten - et lommetørklæde bundet med tre knob. Han færdig med at læse den sidste bøn ...

Værker

• Homshetsi dialekt 1907
• Klassifikation des dialectes arméniens. 1909 H. Champion, Paris
• Հայ Բարբառագիտութիւն, Moskva & amp; Ny Nakhichevan 1911.
• Հայերէն Գաւառական Բառարան, Tiflis 1913.
• Տաճկահայոց հարցի պատմությունը, Historien om tyrkiske armeniere, 1915 Nor Nakhichevan
• Nor-Nakhijevan dialekt 1925
• Maragha dialekt 1926
• Հայերէն Արմատական ​​Բառարան. Den endelige undersøgelse af historien og baggrunden for word rødder i armensk. Omfatter også forklaringer på hvert ord rod som det bruges i dag.
  • Første offentliggørelse i 7 bind: 1926-1935
• Հայոց անձնանունների բառարան, Yerevan, bd. 1-5, 1942-1962.
• Fælles Gramatics af armensk sprog i Sammenligning af 562 sprog. Vol. 1-6, 1952-1971.
• Agulis dialekt 1936
• Dialekt af Konstantinopel 1940
• Armensk leksikologi 1941